Ny fabrikschef/COO

Vi har ansat Bo Toft Hansen som ny fabrikschef/COO i Dansk Gummi Industri. Bo vil indgå i ledergruppen og han vil få ledelsesansvaret for gummi og polyurethan produktionen.

Andreas Kürzel, der tidligere varetog ovenstående opgaver har efter eget ønske valgt at fokusere på indkøb, dataanalyser, controlling, optimering mv. og han får samtidig ansvaret for IT fremover.

Organisationsændringen finder sted på baggrund af en markant vækststrategi mod 2026. Det betyder øget produktion og medarbejdertilgang på begge fabrikker samt øget fokus på indkøb og digitalisering.

Bo er glad for udnævnelsen og han udtaler:

“Jeg har de seneste 2 år fulgt Dansk Gummi Industris udvikling på afstand og det glæder mig, at jeg nu får muligheden for at deltage i og bidrage til den fortsatte vækstrejse.

Det motiverer mig i høj grad at bidrage til, at Dansk Gummi Industri bliver en endnu bedre arbejdsplads for medarbejdere, ejere og ikke mindst for kunderne”