Vores historie

4 generationer og over 100 års erfaring

100 års jubilæum hos Dansk Gummi Industri
1915

Begyndelsen

På Rendebanen 9 i Kolding starter Holger Thomsen en håndværksvirksomhed i centrum af Kolding med speciale i reparation af cykler og lapning af cykeldæk – Thomsens Cykelforretning.

Da bilen i denne periode gør sit indtog i Danmark, fokuserer virksomheden efter få år primært på salg og reparation af bildæk.

Thomsens cykler Dansk Gummi Industri
1943

Nye bygninger

Trods hårde tider og akut mangel på råvarer, ansættes Marinus Thomsen i 1940 som 2. generation i virksomheden, og da bygningen i centrum af Kolding eksproprieres i 1943, flytter virksomheden – der nu er omdøbt til Sydjysk Vulkanisering – til nyopførte bygninger i Sydbanegade.

I 1947 påbegyndes fremstilling af formstøbt og teknisk gummi.

Historie Dansk Gummi Industri 5
1975

Slut på en æra

I 1975 slutter produktionen af slidbaner og virksomheden eksproprieres fra lokalerne i Sydbanegade. Under navnet Sydjysk Vulkanisering opføres Koldings dengang største og mest moderne dækcenter på Mosevej 1.

En begivenhed der vækker opsigt i de lokale medier. Virksomhedens industriafdeling udvikles løbende og efterspørgslen på denne type produkter stiger.

Sydjysk vulkaniserings anstalt 1977 Dansk Gummi Industri
2005

Nyt navn

Med ansættelsen af Christian Thomsen i 1991 og Peter Thomsen i 2002 er tre generationer af familien Thomsen nu aktive i familiefirmaet.

Virksomheden har skiftet navn til Dansk Gummi Industri og beskæftiger sig nu udelukkende med produktion af industrigummi. I 2005 indvies en ny og moderne fabrik på Profilvej 18.

Dansk Gummi Industri medarbejdere
2009

Polyurethan

Opførelse af polyurethan fabrik, således at egenproduktionen nu omhandler både gummi og polyurethan.

Bliver Gazelle virksomhed for andet år i træk.

Formstøbt polyurethan PUR Dansk Gummi Industri
2018

PRO-PAD® System™

Det første egenudviklede produkt fra Dansk Gummi Industri bliver markedsført. PRO-PAD® System™ er  en modulbaseret løsning til transport, håndtering og opbevaring af vindmøllevinger, -tårne og naceller.

2022

Markedsleder

Dansk Gummi industri er i dag en topmoderne virksomhed og markedsledende leverandør af specialudviklede løsninger indenfor gummi og polyurethan.

Virksomhedens lange historie og trofaste medarbejdere, sikrer en unik know-how, stor erfaring og innovative løsninger til brancher som vindenergi, fødevaresektoren og maskinindustrien.