Drejer/sliber til gummifabrikken

Vi har gang i hjulene hos Dansk Gummi Industri i Kolding og derfor søger vi nu en kvalitetsbevidst og omstillingsparat drejer/sliber, der kan hjælpe os i vores produktion.

Vi er førende indenfor kundetilpassede løsninger i gummi og polyurethan, og udvikler produkter til især industrien og vindbranchen, hvor vi bidrager til den grønne omstilling med fleksible systemer til transport, håndtering og opbevaring af bl.a. vindmøllevinger.

Du bliver en del af et stærkt hold med et godt kammeratskab, hvor vi, selvom vi har travlt, også har det sjovt.

Læs mere om virksomheden – og er jobbet noget for dig, så send en kortfattet ansøgning og dit CV til job@danskgummi.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!