Dansk Gummi Industri udvider produktionen

Dansk Gummi Industri udvider produktionen

Dansk Gummi Industri på profilvej i Kolding har en ambitiøs plan for vækst og det indbefatter bl.a. en massiv oprustning. 8 medarbejdere er allerede blevet ansat over de seneste tre måneder – og nu gælder det så de fysiske rammer for virksomheden.

Polyurethan fabrikken, hvor der fremstilles emner i polyurethan, blev opført i 2009, men i dag kniber det med at være i bygningen, hvorfor en udvidelse af produktionen er sat i gang.

Tilbygningen bliver på i alt 1784 kvm., hvilket næsten er en fordobling af den eksisterende bebyggelse på 1907 kvm. – og det bliver den lokale entreprenør Kjæhr & Trillingsgaard A/S, der får ansvaret for udvidelsen.

Ifølge adm. direktør Christian Thomsen fra Dansk Gummi Industri A/S skal virksomheden fremtidssikres:

“Vi er vokset ud af de nuværende produktionslokaler, så for at kunne følge med aktivitetsniveauet skal produktionen bruge mere plads. I dag har vi så taget første spadestik og vi glæder os til at overtage de nye lokaler til februar næste år”

På billedet ses fra venstre direktør Kaj Aage Nielsen fra Kjæhr & Trillingsgaard A/S, adm. direktør Christian Thomsen og udviklingsdirektør Peter Thomsen fra Dansk Gummi Industri.

Tilmeld nyhedsmail

 – og bliv løbende informeret om nye projekter, produkter og andet fra vores verden.

Interesseområde*:

Du mangler at vælge minimum en her.

Du mangler at vælge minimum en her.

Tak for din tilmeldning!
Ups! Du mangler at udfylde påkrævede felter