Fra Vulkaniseringsanstalt til Industrivirksomhed
Virksomheden blev etableret i 1915 af Holger Thomsen. I dag ledes virksomheden af Peter og Christian Thomsen, som 4. generation efter Holger Thomsen. De er begge sønner af Niels-Holger Thomsen, der ledede virksomheden fra 1975 frem til sin død i 2007.
Marinus Thomsen, der er stifteren Holger Thomsens søn, har stadig sin daglige gang i virksomheden. Marinius Thomsen har således været en del af virksomhedens daglige drift siden 1940.
Dansk Gummi Industri startede som håndværksvirksomhed, der lappede cykeldæk, og udviklede sig til at være vulkaniseringsanstalt for bildæk, men er i dag fokuseret på udvikling og produktion af gummiemner til en række industrier. Dansk Gummi Industri fremstår i dag som en effektiv og moderne industrivirksomhed, der er underleverandør af gummiemner til en lang række brancher.
Frem til 2005 hed vi Sydjysk Vulkanisering.
Du kan læse mere om vores historie og se billeder fra vores forskellige faser i vores Jubilæumsskrift fra vores 90 års jubilæum i 2005.